Made by Mama parmesan.
Parmesan er ikke bare parmesan.
Sikker betaling
Sikker forsendelse
Byt eller penge retur
I en lille by, lidt vest for Modena i Italien, produceres noget af verdens fineste parmesan på Latteria Sociale Roncadella.
Her arbejder 3 generationer sammen anført af Mamma Marissa.
Parmesanen lagres i 27 måneder da det er præcis her at balancen mellem syre og fedme er på sit ypperligste.
Parmesan fra Made by Mama laves på 50 % mager mælk der er malket om aftenen og 50 % fed mælk fra morgenmalkningen. Der er meget strenge krav til køernes foder, der skal bestå af græs og anden naturligt føde. Kun sådan sikrer man sig en smagsprofil i den færdiglavede parmesan der gør, at den færdige ost må bære parmesanlogoet på pakken.
Mælken fra aftenmalkningen hældes i store metalkar hvor fløden får lov til at skille sig fra over natten. Fløden skummes herefter fra, og den resterende mælk blandes med morgenmalkningen. Hernæst opvarmes ostemassen til en grynet masse der hældes i forme til afdrypning i 2 dage. For at få den karakteristiske saltsmag, lægges osten i saltlage i 24 dage. Herefter lægges de til lagring. Når parmesanen har lagret i 12 måneder gennemgår den kontrol hvor det vurderes om den har potentiale nok til at lagre et år mere.
Alderen på parmesanen kan også ses på den gule farve. Jo mere gul den er jo ældre.
Osten vendes, tørres og børstes hver uge inden den brydes i stykker på ca. 425 gram.
En parmesan skal iltes som en flaske rødvin. Det er derfor en god idé at pakke osten ud 24 timer før den skal spises. En stor del af nydelsen sidder i duften så snyd ikke dig selv for den fornøjelse inden du sætter tænderne i din parmesan. Bryd parmesanen med en kniv og nyd den til et godt glas rødvin.
Made by Mama parmesan er pakket ind i 3 lag. Det første lag er et stykke voksbehandlet ostepapir med Made by Mama logo på. Gem det, du skal bruge det til opbevaring af parmesanen senere. Efter vokspapiret kommer et lag vacum plast og et stykke papir som absorberer ostens fugt i vacum pakningen. De 2 lag smides væk når parmesanen er åbnet. Skær skorpen af din pamasan så du bremser modningen. Så beholder parmesanen den blødere konsistens og den gode smag længst muligt. Brug vokspapiret med Made by Mama logoet til at pakke parmesanen ind i og læg den derefter i en frysepose i køleskabet. Fryseposen skal ikke lukkes da parmesanen på den måde skaber sit eget mikroklima og holder sig på den måde længst muligt.
Riv parmesan over dine pastaretter eller spis den som den er evt. med et par dråber god balsamico på.
Parmesan har et højt fedtindhold, og et højt protein indhold der gør den meget mættende. Endelig er den fyldt med kalcium, som er den rene medicin for dine knogler.
- Made by Mama parmesan er helt fri for tilsætningsstoffer.
- Ca. 425 gram.
- Gem vokspapiret til at pakke den ind i.
- Kan holde sig i flere måneder i køleskabet.
- Made by Mama parmesan i et helt stykke.